Markedschef, abonnement og digital indholdssalg
På vegne af Det Nordjyske Mediehus søger Christiansen & Co en erfaren og visionær Markedschef, der vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en stærk digital abonnementsforretning i ét af Danmarks mest ambitiøse mediehuse. Som Markedschef for abonnement og digitalt indholdssalg får du en nøglerolle i at skabe vækst gennem data, stærke kundeoplevelser og kommerciel udvikling – i tæt samspil med nogle af branchens dygtigste specialister.
Om Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus har rødder tilbage til 1767 og har siden haft ét mål: at nytte og fornøje nordjyderne. Og det gør man stadig.
Først som avis, sidenhen som verdens første integrerede mediehus – og i dag som koncern og house of brands: Det Nordjyske Mediehus.
Når deres redaktion producerer nyheder til egne medieplatforme, hjælper deres bureau Syttensyvogtres® erhvervslivet med at bygge stærke brands, skabe vækst og drive meningsfuld forandring. Det gør man gennem strategisk rådgivning, kreativt indhold, målrettet planlægning og datadrevet optimering.
Det Nordjyske Mediehus står også bag Nordiske Medier, der udgiver en række toneangivende fagmedier i hele Danmark og Norden.
Om stillingen
Som Markedschef for abonnement og digitalt indholdssalg får du en central rolle i den fortsatte udvikling af Det Nordjyske Mediehus' digitale abonnementsforretning. Der er allerede en veletableret abonnementsforretning med et betydeligt, endnu uforløst potentiale. Din vigtigste opgave bliver derfor at forløse dette potentiale ved at vækste både kundebasen og abonnementsomsætningen gennem en datadrevet, kundeorienteret og kommercielt stærk tilgang.
Du bliver ansvarlig for at udvikle og optimere hele den digitale abonnementsrejse – fra den første kontakt med potentielle kunder til onboarding, loyalitet og fastholdelse. Samtidig får du ansvaret for at opbygge en stærk, performance-drevet abonnementsmotor, der kan skabe langsigtet og skalerbar vækst. Det indebærer, at du bygger et stærkt abonnementsteam med de rette kompetencer og sikrer, at data, automatisering, AI og en konsekvent performance-tilgang anvendes aktivt, hvor det skaber værdi.
Du får ledelsesansvar for et mindre specialiseret team og bliver en vigtig sparringspartner for kolleger på tværs af marketing, digital udvikling, analyse, kundeservice, salg og redaktion. Sammen omsætter I journalistisk indhold, digitale produkter og kommercielle indsatser til stærke kundeoplevelser og bæredygtig vækst.
Stillingen har desuden et selvstændigt P&L-ansvar, og du får en central rolle i den kommercielle udvikling af forretningen. Derfor er en stærk forretnings- og finansiel forståelse afgørende, ligesom evnen til løbende at udvikle og optimere en lønsom abonnementsmodel bliver essentiel.
Dine primære ansvarsområder bliver blandt andet at:
- Drive væksten i den digitale abonnementsforretning med fokus på salg, konvertering, fastholdelse og abonnementsomsætning.
- Opbygge og udvikle en stærk, performance-drevet abonnementsmotor baseret på data, automatisering, AI og stærke kompetencer i teamet.
- Lede, udvikle og styrke abonnementsteamet samt sikre de rette kompetencer og en høj performancekultur.
- Udvikle og optimere digitale kunderejser på tværs af egne og betalte kanaler.
- Sikre en effektiv anvendelse af data, analyse og marketing automation i salgs- og loyalitetsindsatser.
- Videreudvikle abonnementsprodukter, kampagner, tilbud og prismodeller i tæt samarbejde med relevante interessenter.
- Tage ansvar for P&L, følge op på performance, omsætning og KPI'er samt omsætte indsigter til konkrete forbedringer og en lønsom vækst.
- Bidrage aktivt til den digitale udvikling af Det Nordjyske Mediehus' kommercielle forretning.
Din profil
Du har en solid kommerciel forståelse og erfaring med digitalt salg, abonnementsforretning eller andre digitale forretningsmodeller, hvor data, kundeindsigt og løbende optimering er afgørende for resultaterne. Du motiveres af at skabe vækst gennem stærke kundeoplevelser og ved at omsætte analyser til konkrete initiativer, der kan mærkes på bundlinjen.
Måske kommer du fra en medievirksomhed, en abonnementsbaseret forretning eller en anden digital virksomhed, hvor du har arbejdet med digitale kunderejser, performance marketing eller kommerciel udvikling. Du har erfaring med at samarbejde på tværs af fagligheder og trives i en hverdag, hvor både strategi og eksekvering er en del af opgaven.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med:
- Digitalt abonnements- eller onlinesalg.
- Datadrevet optimering af konvertering, fastholdelse og kundeloyalitet.
- Performance marketing, CRM og marketing automation.
- Udvikling af digitale produkter, kampagner eller prismodeller.
- Ledelse af medarbejdere eller projektledelse i tværgående samarbejder.
- At skabe resultater i en organisation med højt tempo og mange interessenter.
Som person er du analytisk, nysgerrig og handlekraftig, og så evner du at skabe overblik og retning, samtidig med at du følger op på detaljerne og sikrer fremdrift. Du er desuden en involverende leder og en stærk samarbejdspartner, der skaber tillid og engagement omkring fælles mål. Samtidig har du et kommercielt drive og en naturlig interesse for, hvordan data, teknologi og godt indhold kan omsættes til vækst og stærke kunderelationer.
Stillingen er geografisk baseret i Aalborg.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Jesper Christiansen ved Christiansen & Co på enten jesper@christiansenco.dk eller på mobil 2020 3736.
Ansøgninger sendes til jesper@christiansenco.dk.