Account Manager til Projektagenten – Skab vækst i et af Nordiske Mediers digitale flagskibe

Vil du være med til at skalere et af de mest spændende digitale værktøjer i den nordiske byggebranche?  

Projektagentens produkt er i kraftig udvikling, og vi står foran et markant vækstspring. Med en klar plan om at blive brancheledende inden for automatiseret data- og et AI-beriget produkt åbner vi nye værdilommer i markedet – og her får du en central rolle. 

Vi søger en resultatorienteret Account Manager, der motiveres af salg, relationsopbygning og forretningsudvikling, og som trives med at omsætte nye markedsmuligheder til nye kunder. 

Som vores nye Account Manager bliver du en nøglespiller i skaleringen af et banebrydende digitalt produkt og får et tydeligt salgsansvar for at drive vækst og udbrede løsningen til byggeriets aktører i hele Norden. 

Om Projektagenten 

Projektagenten er en SaaS, som systematisk overvåger nye byggeprojekter og udbud på vegne af vores kunder i den professionelle byggebranche. 
Vi lancerede den danske platform i 2021, og I dag servicerer vi kunder i Danmark, Sverige og Norge med afdelinger i alle 3 lande.  

Vi er en del af Nordiske Medier og arbejder i en moderne salgskultur med en kombination af inbound leads og egen proaktiv prospektering. 

Din rolle 

Som Account Manager får du ansvaret for at skabe nysalg og opbygge en stærk kundeportefølje blandt entreprenører, rådgivere og materialeleverandører. 
Du bliver en central del af et dynamisk team med tæt samarbejde på tværs af customer success og research, hvor vi kombinerer høje ambitioner med godt kollegaskab. 

Dine primære opgaver: 

  • Drive nysalgsprocesser fra første kontakt til lukket aftale. 
  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere. 
  • Identificere nye forretningsmuligheder og bidrage til produktudvikling. 
  • Samarbejde tæt med interne teams for at sikre maksimal kundeværdi. 

Om dig 

Vi leder efter en ambitiøs og målrettet profil, der trives med ansvar, tempo og muligheden for at skabe mærkbare resultater. 

Du er: 

  • Resultatorienteret og god til at skabe langvarige kunderelationer. 
  • Nysgerrig og proaktiv i din tilgang til både marked og kunder. 
  • Hurtig til at forstå nye målgrupper og brancher. 

Du har med fordel: 

  • Erfaring med proaktivt opsøgende salg i de tidlige faser af salgscyklussen. 
  • Kendskab til byggebranchen eller salg af SaaS-produkter. 
  • Evne til at håndtere forskellige kundetyper – fra mindre virksomheder til store koncerner. 

Vi tilbyder 

  • En central rolle i et vækstprojekt med stor synlighed internt og eksternt. 
  • En moderne salgskultur med plads til både performance og trivsel. 
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes. I både Danmark, Sverige og Norge. 
  • Mulighed for at præge både produkt og salgsstrategi i en spændende ekspansionsfase. 

Dine ansættelsesvilkår 

Stillingen er på fuld tid med løn efter kvalifikationer samt pensions- og provisionsordning. Arbejdet udføres fra vores lokation i Mimersgade i København. Der vil være tre måneders prøvetid i stillingen. 

Sådan søger du 

Lyder det som noget for dig? 
Send din ansøgning og CV ved at trykke på linket i bunden af denne side. Vi afholder løbende samtaler og ønsker stillingen besat hurtigst muligt. Stillingsopslaget vil blive taget ned, når den rette kandidat er fundet. 

I Nordiske Medier ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nordisk chef for Projektagenten, Nikola Zoric på +45 22 15 30 95 eller nzo@nordiskemedier.dk 

Om Nordiske Medier 

Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med. Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense, Aarhus, Stockholm og Oslo. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.