Sulten efter salg og en karriere i medieverdenen?

Gør salgskarriere hos Danmarks mest attraktive mediehus!


Vi søger ambitiøse og salgsdrevede Mediekonsulenter til vores kontorer i Aarhus, Odense eller København.

Er du nyuddannet markedsføringsøkonom eller har du allerede taget de første skridt i din salgskarriere, så har vi platformen, hvor du kan tage det næste store skridt.

Om stillingen

Som Mediekonsulent bliver du en nøglespiller i vores kommercielle vækst. Du skal primært arbejde med opsøgende salg og få nye kunder med ombord. Du hjælper virksomheder med at kommunikere deres budskaber og markedsføre sig via nogle af Nordens stærkeste fagmedier.

Du kommer til at:

  • Opsøge og onboarde nye kunder
  • Videreudvikle din portefølje og skabe langsigtede kunderelationer
  • Opstarte nye temaer og kampagner i samarbejde med kollegaer
  • Arbejde med hele vores mediepalet og finde løsninger, der skaber værdi for kunden
  • Opnå og gerne overgå dine salgsbudgetter

Du får stor frihed i jobbet – men også forventninger om at tage ansvar og vise resultater.

Om dig

Du er måske nyuddannet markedsføringsøkonom – eller har et års eller to erfaring med salg og brænder for at skabe resultater. Uanset baggrund, er det afgørende, at du har et stærkt salgsdrive og en lyst til at lykkes.

Vi forventer, at du:

  • Trives med opsøgende salg og ikke er bange for at tage kontakt
  • Er udadvendt, overbevisende og resultatorienteret
  • Har evnen til at forstå kundens behov og sammensætte relevante løsninger
  • Er selvkørende, ambitiøs og arbejder målrettet
  • Tager initiativ, holder energien oppe – og gerne “sparker døren ind”

Hvorfor vælge Nordiske Medier?

Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor du har rig mulighed for personlig og professionel udvikling. Vi tilbyder:

  • Et uformelt og inspirerende arbejdsmiljø med højt til loftet
  • Grundig oplæring og løbende kompetenceudvikling
  • En virksomhed med stærke værdier og en vigtig rolle i samfundet
  • Sociale og sundhedsfremmende aktiviteter
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden på vej

Vi er Nordens største fagmedievirksomhed og skaber dagligt forbindelser mellem professionelle aktører i en bred vifte af brancher.

Ansættelsesvilkår

  • Fuldtidsstilling med base i enten Aarhus, Odense eller København
  • Løn efter kvalifikationer + attraktiv provisionsordning og pension samt beskrevet karriereplan
  • 3 måneders prøvetid


Klar til at starte din rejse?

Vi afholder samtaler løbende, og opfordrer dig til at sende dit CV snarest muligt via linket nederst på siden.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Jannie Marie Kristensen på jmk@hammerandersen.com.

Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Alle kvalificerede kandidater uanset baggrund opfordres til at søge.

Hammer Andersen Commercial Recruitment varetager rekrutteringsprocessen, og du søger stillingen her.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Om Nordiske Medier

Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med. Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense , Oslo og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og har 450.000 læsere på vores printmedier.